Arrow
Arrow
Slider

2016-11-30-vestas-d

Nuværende kurs: 431.60

Trendfase: Distribuering med en potentiel S/H/S-top under opbygning

Nuværende signal: Salg  – Første salgsignal blev aktiveret ved kurs 437,00

Vestas toppede ved kurs 569.00 i starten af september måned, hvorfra et pænt fald blev set. Den lange trendlinjestøtten fra oktober 2014 blev brudt i starten af december 2016. Den tidligere trendlinjestøtte testes iøjeblikket på undersiden ved kurs 437,00 (tidligere støtte fungerer nu som modstand).

Meget tyder dog på, at en S/H/S-top er under opbygning. Det betyder, at den højre skulder iøjeblikket er under opbygning. Det forventes, at opbygningen af den højre skulder vil tage noget tid endnu. Selvom, jeg forventer at opbygningen af højre skulder vil tage længere tid, så vil et brud under halslinjen ved kurs 387.00 betyde en aktivering af topformationen og et fald ned imod det udmålte mål ved kurs 198,00.

Det første salgssignal er udløst med bruddet under den lange støttelinje nær kurs 437,00. Næste langsigtede salgssignal aktiveres ved brud under S/H/S toppens halslinje nær 387,00.

2016-11-30-vestas-w

Nuværende kurs: 434,00

Trendfase: Distribuering med en potentiel S/H/S-top under opbygning

Nuværende signal: Salg – Første salgsignal blev aktiveret ved brud under trendlinjestøtten ved kurs 437,00

Vestas har siden bunden ved kurs 23.25 den 19. november 2012 befundet sig i en stigende trend. Den stigende trend blev brudt i starten af december 2016 med bruddet under kurs 437.00. Dette brud og det hurtige fald fra kurs 569,00 har betydet et brud med 30 uges glidende gennemsnit, hvilket har betydet en afbrydelse af den stigende trendfase og i stedet er blevet afløst af distribueringsfasen. Dette underbygges også af, at både MACD- og RSI-indikatorene begge udviste negativ divergens ved 569,00 toppen. Tabet af stigende momentum understøtter ideen om, at en potentiel S/H/S-top kan være under opbygning.

Denne potentielle top er fortsat under opbygning og det først signal på aktivering er et brud under halslinjestøtten ved kurs 388,00, som vil iværksætte et fla ned imod topformationens udmålt mål ved kurs 232,00.